3. jun. 2025
Af Christinna Braun

Kjole fra Victoria og Daniels bryllup stjålet: Er meldt til politiet

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ved brylluppet i 2010.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ved brylluppet i 2010.
Foto: Jesper Sunesen
Kjolen havde netop været udstillet og var på vej hjem til dens ejer, da den blev stjålet.

Den svenske sanglærke Lisa Nilsson var tilbage i 2010 en af de optrædende ved gallakoncerten i Koncerthuset Stockholm i anledning af kronprinsesse Victoria og prins Daniels bryllup.

Den i dag 54-årige Lisa Nilsson var også med til selve brylluppet dagen efter, den 19. juni 2010.

Begge dage bar Lisa Nilsson en broderet silkekjole kreeret af den svenske modedesigner Camilla Thulin.

Den lyse silkekjole med broderet blomstermotiv er desværre blevet stjålet, skriver Lisa Nilsson på Instagram.

Kjolen hang sammen med en række andre kjoler i en lastbil, efter de havde været udstillet på Millesgården Museum på Lidingö.

- Børnenes far Niklas og jeg var til kronprinsesseparrets bryllup dagen efter, hvor jeg havde kjolen på igen. Det var den eneste gang, han og jeg tog til et offentligt arrangement sammen, et af de få billeder, der eksisterer, af os i en offentlig sammenhæng. Det er frygteligt trist, skriver Lisa Nilsson om tyveriet.

Hun skriver derudover, at det selvfølgelig er meldt til politiet, og hun beder folk holde øje med, om kjolen dukker op på diverse salgssider.

Prins Christian til Victoria og Daniels bryllup

Mere om: