
Læs også
Ærgerlig prinsesse Marie må svigte prins Joachim: Jeg skulle vælge mellem min far og min mand
Den seneste tid har kong Frederik og dronning Mary været meget rundt i verden for at repræsentere Danmark, men tirsdag var det kongeparret selv, der inviterede internationale gæster inden for hjemme i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg.
Anledningen var ganske særlig, for besøget hænger sammen med, at Danmark den 1. juli overtager EU-formandskabet.
Europa-Parlamentets formandskonference var forud for overtagelsen derfor på besøg i København – herunder hos kongeparret, hvor de var i audiens.
Formandskonferencen består af Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, samt gruppeformændene for Parlamentets otte politiske grupper. Også Europaminister Marie Bjerre deltog i besøget på Amalienborg tirsdag eftermiddag.