
Dronning Mary overrasker igen: Vovet valg viser hvor stilbevidst hun er

Det var en veloplagt og meget interesseret dronning Mary, som onsdag som protektor for Global Fashion Agenda, deltog i Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025, der har fokus på bæredygtighed i modebranchen og fandt sted i DR Koncerthuset i København.
Fransk-inspireret
I dagens anledning var dronning Mary yderst chik klædt i culottebukser med tilhørende jakke fra danske Mark Kenly Domino Tan, som meget passende var genbrug, idet hun første gang bar sættet under det franske statsbesøg i april.



Culotter er kendetegnet ved at have brede, korte ben, der typisk når til knæet, og ligner nederdele.
Oprindelig blev den slags benklæder brugt til den franske, mandlige overklasse og senere hen brugte man ordet om lange nederdele, der var delt på midten, så kvinder kunne sidde henover en hest med benene på hver sin side.
Det er en stil, man ikke ser meget af i gadebilledet, men som oftest har været trendy blandt modefolk.
Måske dronning Mary starter en ny trend, så flere danske kvinder kaster sig over den model bukser denne sommer?