8. jun. 2025
Af Karina Didriksen

Journalist forsøger ihærdigt: Men kronprinsesse Mette-Marit nægter at tale om det

Kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Jesper Sunesen
Der er et privat emne, som kronprinsesse Mette-Marit ikke har lyst til at udtale sig om.

Kronprinsesse Mette-Marit har de seneste par dage været på litteraturfestival i Lillehammer, hvor temaet naturligvis har været bøger.

Litteratur ligger kronprinsessen meget på hjerte, og derfor var hun heller ikke meget for at svare på spørgsmål fra pressen, der handlede om andet end det.

Der var særligt et meget privat emne, som hun nægtede at udtale sig om.

Se vores tilbud på abonnement her

Det norske medie VG har bragt et interview med kronprinsesse Mette-Marit, hvor de forsøger at spørge ind til, hvordan det føles, at datteren prinsesse Ingrid Alexandra snart flytter til udlandet.

- Det kommer jeg ikke til at svare på nu. Men tak, fordi du spørger, siger kronprinsesse Mette-Marit til VG.

Hun og kronprins Haakons 21-årige datter skal studere samfundsvidenskab i Australien til august. Og bo der i tre år.

Kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og kronprins Haakon vinker til børneoptoget ved sidste års fejring.
Kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og kronprins Haakon vinker til børneoptoget ved sidste års fejring.
Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mette-Marit studerede selv i Australien som ung, men det ville hun heller ikke udtale sig om.

Journalisten forsøgte ihærdigt at hive nogle svar ud af hende, men hun afslog og morede sig over, at journalisten blev ved med at forsøge.

Kronprinsessen understregede, at det denne dag kun handlede om litteraturfestivalen!

Mere om: