
Dronning Maxima i overdådig brudekjole-inspireret silkekjole med sløjfe

Man ved, at man kan regne med dronnings Maximas fremragende kjolevalg, og onsdag var heller ingen undtagelse.
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima var på officielt besøg i Tjekkiet, hvor de var rundt at se seværdigheder og snakke med højtprofilerede tjekker.
Først på dagen var de et smut forbi den militærflyvebase, Kbely Airport. Her så kongeparret på forsvarsmateriel, som Holland har købt til den ukrainske hær, men som er fremstillet i Tjekkiet.
De hyldede dermed det gode samarbejde mellem landene.
Mens de inspicerede området, viste Maxima også sin brudekjole-inspirerede silkekjole frem.
Den elegante hvide kjole er fra JANTAMINIAUs moderne brudekjoleserie, der er skræddersyet efter bestilling til dronningen.
Det skriver modebloggen UFO No More.
Kjolen består af ren silke-crepe og en stor, men diskret sløjfe om taljen.

Hvis en brudekjole ikke var nok, så toppede dronningen da også lige det elegante outfit med en stråhat, som også var pyntet med en stor sløjfe fra Philip Treacy.
Kongeparret havde heldigvis vejret med sig, og det var derfor ikke nogen udfordring for dronning at være klædt så elegant i hvid.
Selvom de rendte rundt blandt nogle store maskiner og våben, så Maxima ikke bange ud for at få noget over tæerne i sine nudefarvede stiletter fra Gianvito Rossi.