7. jun. 2025
Af Maria Hoang

To måneder efter prins Frederiks død: Prinsesse Charlotte holdt bryllupsfest i palæ kendt fra hitserie

Prins Frederik, prinsesse Julie, prinsesse Charlotte og prins Robert af Luxembourg.
Prins Frederik, prinsesse Julie, prinsesse Charlotte og prins Robert af Luxembourg.
Foto: Agence/Ritzau Scanpix
To måneder efter sin lillebrors død er prinsesse Charlotte blevet gift under et storslået bryllup i Italien.

Sorg og glæde går hånd i hånd for storhertugfamilien i Luxembourg.

I starten af marts meddelte prins Robert af Luxembourg, der er storhertug Henri af Luxembourgs fætter, at hans søn prins Frederik var gået bort i en alder af bare 22 år.

To måneder efter har prins Roberts familie nu noget stort – og ikke mindst lykkeligt – at fejre.

Ifølge Vanitatis er prins Frederiks storesøster, prinsesse Charlotte, nemlig blevet gift.

Ifølge mediet blev prinsesse Charlotte gift med den libanesiske iværksætter Mansour Shakarchi den 24. maj på Sicilien. Forud for det var parret tilbage i januar blevet borgerligt viet i Gstaad i Schweiz, hvor de også blev forlovet.

To brudekjoler og kendt lokation

Ifølge Vanitatis blev bruden ført til alters af sin far, prins Robert, og den efterfølgende fest blev holdt på Villa Tasca, som er kendt fra hitserien "White Lotus".

Af billeder fra den festlige dag fremgår det, at prinsesse Charlotte havde to brudekjoler, og at hun i kirken havde diadem på.

Du kan se billeder fra dagen på Villa Tascas Instagram HER og HER.

Mere om: