
Hvad skete der lige? Emma blev dybt skuffet over Victor Emil

Jeg tror vi er mange, der har tænkt det samme, når vi har set "Bachelorette" de sidste par dage.
Hvad laver Emma?
Gang på gang har hun inviteret Victor Emil med på date, men daten er aldrig endt helt, som hun ønskede.
Alligevel har hun kæmpe videre, og det gav så endelig pote, da hun torsdag delte et kys med Victor Emil.
De blev begge tydeligt generte og røde i kinderne efter kysset, og Victor Emil kunne på ingen måde skjule sin glæde, da han kom ned til de andre mænd ved minglen.
BILLED-BLADET har snakket med Emma om kysset, og her var hun ikke i tvivl om, hvad hun tænkte om det.
- Et kys i de her omgivelser og rammer betød jo meget mere end i virkeligheden hjemme i Danmark. Jeg gik bare ud fra, at han tillagde et kys den samme betydning, som jeg gjorde, fortæller hun.
Der gik dog ikke længe i torsdagens afsnit før vi fik afkræftet, at de to unge og datende menneske skulle føle det samme. Eller i hvert fald tillægge kysset den samme betydning.

Til roseceremonien kaldte Mai nemlig Victor Emil op for at tilbyde ham en rose, og her havde Emma helt klart forventet end andet udfald end hvad der skete.
- Jeg tænkte, at vi jo lige havde kysset og været på en meget romantisk date, hvor vi havde sagt meget søde ting til hinanden. Jeg ville jo mene, at vi var kommet ret lang i vores proces.
Selv Mai fortalte i programmet, at hun var forberedt på at få en afvisning. Men det fik hun altså ikke, da Victor Emil valgte at tage imod rosen, som hun rakte frem mod ham.
Både Victor Emil og Mais øjne smilte, men lyset i Emmas forsvandt på mindre end et sekund.
- Jeg blev enormt skuffet. Jeg troede, at vi var kommet så langt, at han ikke behøvede at bruge mere tid på Mai. Jeg gik ud fra, at han ville koncertere sig om vores relation.
Sådan blev det dog ikke, da Victor Emil nu fortsat dater videre med Mai.
Mange af mændene dater stadig begge kvinder, men aftenen bød også på flere store overraskelser for Emma. Hvordan hun reagerede på det, kan du læse mere om herunder:
