6. jun. 2025
Af Majken Munk

Får svensk kongefamilie til at flække af grin: Pakker sig ind i plastik

Dronning Silvia
Dronning Silvia
Foto: Magnus Lejhall/TT/Ritzau Scanpix
Den svenske kongefamilie deltager i en koncert for at fejre nationaldagen, og der skete noget, som fik familien til at bryde ud i grin.

I Sverige markeres nationaldagen denne fredag.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Det er en dag, hvor den svenske kongefamilie spiller en stor rolle, og fredag aften er de også mødt op til en koncert i dagens anledning.

Nationaldagen fejres med en udendørskoncert, og som billederne slår fast, er det ikke det bedste vejr at holde sådan en i.

Det er nemlig særdeles vådt.

Derfor er flere af familiemedlemmerne pakket ind i plastik for at holde regnvejret ude.

Det er blandt andre prinsesse Madeleine, hendes mand Chris O’Neill og prins Carl Philip.

Særligt da Rigsdagens talsmand Andreas Norlén iførte sig sit regnslag, kæmpede han lidt med dets hætte, og det fik dronning Silvia til at le og kronprinsesse Victoria til at skære en grimasse.

STOCKHOLM, SVERIGE 20250606 Kung Carl Gustaf, drottning Silvia, talman Andreas Norlén, kronprinsessan Victoria, prins Oscar, prinsessan Estelle och prins Daniel firar nationaldagen på Skansen med nationaldagskonsert på Sollidenscenen. Foto: Magnus Lejhall / TT / Kod 10658
Foto: Magnus Lejhall/TT/Ritzau Scanpix

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia har ikke regnslag på, og det har kronprinsesse Victoria, prins Daniel og deres to børn prinsesse Estelle og prins Oscar heller ikke.

Den svenske kongefamilie skal blandt andet høre Sveriges bud til Eurovision nemlig bandet KAJ, som nok skal synge sangen ”Bada bada Badstu”.

De skal derudover også nyde musik fra Ola Salo og Adolf Fredrik’s Boys’ Choir blandt mange andre.

Nationaldagen er også blevet fejret tidligere på dagen, hvor kongeparret var på besøg i Nybro, hvor kronprinsesseparret fejrede nationaldagen i Hagaparken.

Mere om: