
Brudeparret kunne næsten ikke stoppe: Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson i tårer

Der var mange våde øjne, da Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson sagde ja til hinanden lørdag eftermiddag.
Vielsen foregik i private omgivelser i midten af København i et fotostudie hos The Lab, som var omdannet til de smukkeste omgivelser for en vielse.
Her blev Thomas Evers Poulsen ført op ad sin mor, mens Sæþór Kristínsson blev ført op af sin datter Gloria.
Der var mange tårer på den store dag. Faktisk var det svært for brudeparret at stoppe ien.
-Det var en virkelig dejlig ceremoni, og en virkelig dejlig vielse, fortalte Sæþór Kristínsson, da BILLED-BLADET mødte de nygifte til bryllupsfesten.
- Vi tudede, og vi tudede, og vi tudede, fulgte Thomas Evers Poulsen op.
- Jeg tror aldrig, jeg har grædt så meget før. Det føles virkelig dejligt lige nu, understregede Sæþór Kristínsson.
Der var mange øjeblikke, hvor brudeparret ikke kunne holde tårerne tilbage.
- Da jeg stod op i morges. Da jeg sad i bilen på vej ind. Da jeg tog mit tøj på. Inden jeg gik ind til Thomas. Da jeg gik ind til Thomas, og da han talte. Der var mange øjeblikke, fortalte Sæþór Kristínsson.
- Jeg kunne slet ikke kigge på folk. Jeg var nødt til bare at fokusere fremad. Da jeg stod deroppe, kunne jeg sænke skuldrene og kigge ud, fortalte Thomas Evers Poulsen.
