
Trist nyt for prinsesse Marie: Kommer ikke til at ske

Efter at have været i Danmark i sidste uge er prinsesse Marie nu taget til fødelandet Frankrig.
Her skulle hun tirsdag aften have deltaget i genåbningen af Grand Palais og åbningen af udstillingen "Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines denoises".

Men nu er der trist nyt for prinsesse Marie.
Tirsdag formiddag er kongehusets kalender blevet opdateret, og nu fremgår det, at tirsdagens opgave er blevet udskudt.
Det skyldes, at Grand Palais ikke er klar til at blive genåbnet endnu.

Grand Palais er en ikonisk historisk bygning og udstillingshal beliggende i hjertet af Paris lige ved Champs-Élysées.
Den ikoniske glasbygning blev lukket i foråret 2021 for at gennemgå en omfattende renovering, der ville strække sig helt frem til sommeren 2025.
Grand Palais er siden 2024 blevet åbnet gradvist, men er altså ikke klar til den store genåbingsceremoni, som prinsesse Marie skulle have deltaget i.
Helt snydt for at se Grand Palais bliver prinsesse Marie dog ikke: Ifølge den kongelige kalender er det stadig planen, at hun onsdag aften deltager i en officiel gallamiddag på Grand Palais.
