
Prinsesse Josephine vandt alles hjerter: Nu vælter kommentarerne ind

For syvende gang blev Royal Run skudt i gang, og kong Frederik gav den gas sammen med resten af kongefamilien på forskellige distancer rundt omkring i Danmark.
Som det eneste af kongeparrets børn løb prinsesse Josephine alle tre distancer, One Mile, 5km og 10km, og det er noget, der har fået folk til tasterne.
Det var nemlig ikke meldt ud på forhånd, at Josephine overhovedet skulle løbe, og det kom derfor som en overraskelse, hver gang prinsessen gjorde klar til start.
Her er få af de mange beskeder fra den lovestorm, der strømmer mod prinsesse Josephine, efter hun løb samlet 16,6km i går til Royal Run 2025:
”Giv lige prinsesse Josephine det største klap på skulderen for en meget flot præstation i dag. Så sejt og virkelig godt gået”
”Prinsesse Josephine har min største respekt at kaste sig ud i ikke bare 1 men 3 løb”
”Prinsesse Josephine vandt mange hjerter i dag. Hvor var hun sej og trods hvor hårdt det var så gav hun ikke op og gennemførte. Kæmpe respekt til jeres seje pige”


Efter prinsesse Josephine på overraskende vis havde løbet 5km, delte hun for allerførste gang en personlig hilsen på kongehusets sociale medier. Opslaget har i skrivende stund mere end 65.000 likes.
”Jeg tog også lige en 5’er”, skrev Josephine til et par billeder af hendes selv fra Royal Run. Ingen vidste dog, at hun også ville nappe en 10’er lidt senere.
Sådan løb de kongelige til Royal Run 2025:
One Mile, Ribe: Kong Frederik
One Mile, København: Prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine
5km, Viborg: Kronprins Christian
5km, Horsens: Kong Frederik
5km, København: Prinsesse Josephine
5km, Korsør: Dronning Mary
10km, København/Frederiksberg: Kong Frederik, kronprins Christian, prins Vincent og prinsesse Josephine