10. jun. 2025
Af Maria Hoang

Få fart på som kongefamilien: Disse løbesko løb de i

Kong Frederik, prinsesse Josephine, kronprins Christian og prins Vincent. 
Kong Frederik, prinsesse Josephine, kronprins Christian og prins Vincent.
Foto: Mikael Rieck
Både kong Frederik og prinsesse Josephine skiftede løbesko mellem de forskellige distancer til Royal Run.

De fleste løbere kender nok til, at løb kan være noget af en udstyrssport.

Noget af det vigtigste er et par gode løbesko, og til Royal Run fik løbeskosnørder god mulighed for at nærstudere, hvad kongefamiliens foretrukne fodtøj til løbeturen er.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-10/20250609-150040-L-7946x5297ma.jpg
Kong Frederik løb One Mile i Ribe.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kong Frederik startede dagen med at løbe One Mile i Ribe. Han spurtede afsted i et par løbesko fra Saucony med modelnavnet Endorphin Pro 4. Skoen har en carbonplade i sålen, hvilket gør den ideel til de hurtigere kadencer, hvilket et One Mile i den grad lægger op til. Kongen løb også i sine Saucony-sko på de fem km i Horsens.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-10/CT1A1969.jpeg
Kong Frederik, prinsesse Josephine, kronprins Christian og prins Vincent gør klar til at løbe 10 km.
Foto: Mikael Rieck

Til de 10 km i København/Frederiksberg havde kong Frederik skiftet sko. Hans Saucony-sko var skiftet ud med Adidas' populære Adizero-model, der ifølge Adidas selv er "skabt til at bære dig gennem det lange løb".

Skifte eller ikke skifte?

Kronprins Christian og prins Vincent løb også flere distancer til årets Royal Run, men modsat deres far skiftede de ikke fodtøj. Kronprins Christian løb 5 km i Viborg og 10 km i hovedstaden i et par Nike Air Zoom Alphafly i en opsigtsvækkende neonpink farve.

Også prins Vincent sværger til Nike, og han løb One Mile og 10 km i et par Nike Zoom Fly 6.

Prinsesse Josephine gjorde som sin far og skiftede sko. Hun løb One Mile og 5 km i et par sko, der ifølge UFO No More er Nike Zoom Pegasus.

Til de 10 km skiftede hun til Asics Novablast 5, der med sin blødere affjedring nok var bedre til den lange distance.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-10/20250609-121338-L-8121x5552ma.jpg
Kongeparrets tre yngste børn førte an til Royal Mile i København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De tog én tur

Både prinsesse Isabella og dronning Mary tog "kun" en enkelt tur til årets Royal Run: Mary løb fem km i Korsør, mens Isabella gennemførte One Mile i København.

Isabella løb ifølge UFO No More i et par Asics Gel-Kayano, mens dronning Mary løb i et par Adidas Supernova Solution.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-10/20250609-195657-L-6157x4105ma.jpg
Dronning Mary løb 5 km i Korsør.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mere om: