
Prinsesse Estelles yndige blomsterlook: Genbrug fra sin mors klædeskab

13-årige prinsesse Estelle havde en særdeles vigtig rolle, da prinsesse Ines i går blev døbt i Slotskirken på Drottningholm.
Hun stod nemlig fadder for sin lille kusine, og man kunne tydeligt se stoltheden stråle ud af prinsesse Estelle i kirken.
Prinsessen var iført et sommerligt sæt, der var prydet med det fineste blomsterprint.
Den smukke nederdel og top var dog hverken ny eller købt til den fine dåbsceremoni.

Der var nemlig tale om et sæt, som prinsesse Estelle havde lånt af sin mor, prinsesse Victoria.
Prinsesse Victoria bar blandt andet det matchende sæt den 6. juni i 2024, hvor hun havde den på ved Sveriges nationaldag.

Det elegante sæt er ifølge modebloogen My New Royals fra det svenske luksusmærke Ida Sjöstedt.
Prinsesse Estelle havde stylet sættet på en anderledes måde end sin mor.
I stedet for at bære en hvid blazer og høje sko, lod prinsesse Estelle kjolen tale for sig selv.
Prinsesse Estelle bar nemlig kun et par neutrale ballerinasko og et par simple hjerteøreringe til det fine dåbslook.
