14. jun. 2025
Af Pelle Rigtrup

Ups! Glemte det under prinsesse Ines' barnedåb

Prins Carl Philip, prinsesse Ines og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip, prinsesse Ines og prinsesse Sofia.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix
Der var både tårer og smil til prinsesse Ines' barnedåb, men ikke alt forløb som smurt.

Slotskirken på Drottningholm dannede fredag rammen om prinsesse Ines' dåb.

Her var familie og venner samlet for at fejre prins Carl Philip og prinsesse Sofias lille datter, der kom til verden i februar.

Ceremonien var fyldt med både tårer, smil og overraskelser, men ikke alt gik som planlagt.

Se vores tilbud på abonnement her

Lige inden hun skulle døbes i vandet holdt biskop Johan Dalman den lille prinsesse i armene, hvorefter han begyndte at citere Jesus.

Men så gik det galt.

Biskop Johan Dalman med prinsesse Ines i favnen.
Biskop Johan Dalman med prinsesse Ines i favnen.
Foto: Jonas Ekströmer/AP/Ritzau Scanpix

Biskoppen, der har døbt flere royale børn gennem årene, kunne pludselig ikke huske, hvordan citatet var.

Han prøvede sig frem, men det var tydeligt for både ham og de inviterede gæster, at der var problemer.

Heldigvis fik han hurtigt hjælp af præsten Michael Bjerkhagen, der hjalp ham i mål til stor lettelse for biskoppen, der dog godt kunne se det sjove i det.

Michael Bjerkhagen kom Johan Dalman til undsætning i kirken.
Michael Bjerkhagen kom Johan Dalman til undsætning i kirken.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix

Det samme kunne gæsterne i kirken, der grinede sammen med ham.

Mere om: