14. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Herligt øjeblik: Prins Julian kunne slet ikke vente

Prins Julian.
Prins Julian.
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Lille prins Julian kunne slet ikke holde sin begejstring tilbage, da han løb mod døbefonten til prinsesse Ines' dåb.

På rad og række sad de tre prinser, som netop skulle overvære deres lillesøsters barnedåb.

Sammen havde prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian fået æren af at hælde vandet op i døbefonten, som skulle bruges, når prinsesse Ines fik sit navn.

Alle fire er børn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia, der er en del af det svenske kongehus.

Det var tydeligt, at lille prins Julian havde glædet sig til netop dette øjeblik, for da prinserne fik at vide, at det var tid, løb han straks op til døbefonten.

Se vores tilbud på abonnement her

Han nåede da også næsten at tage en hel svingom med præsten, før han fik placeret sig rigtigt.

Julian stod næsten gemt bag døbefonten og måtte virkelig strække armene for at nå op til kanden, som hans to storebrødre holdt i hænderne.

Johan Dalman og pastor Michael Bjerkhagen med prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian under dåben.
Johan Dalman og pastor Michael Bjerkhagen med prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian under dåben.
Foto: Ritzau Scanpix/Anders Wiklund

Sammen fik de heldigvis klaret opgaven og hældt vandet op, så deres lillesøster endelig kunne få sit navn.

Hele den svenske kongefamilie var samlet i Drottningholm Slotskirke for at overvære barnedåben.

Den lille pige fik navnet prinsesse Ines Marie Lilian Silvia.

Hvis du kigger godt efter, er der mange søde hilsner til resten af den svenske kongefamilie i navnet. Du kan måske spotte navnet Silvia, som selvfølgelig ærer prinsessens farmor, dronning Silvia.

Der er dog også flere fine referencer, som du kan læse mere om herunder:

Hvis du ønsker at se det søde øjeblik, hvor prins Julian ikke kan skjule sin begejstring, kan ud se det HER.

Mere om: