14. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Ikke meget tvivl: Det må være en af kong Frederiks yndlings

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Et dansk band går igen hos kongehuset, og det virker som om, at kong Frederik har en finger med i spillet.

Kong Frederik er ofte med på moden, både når det kommer til tøj og musiksmag.

Vi har flere gange fået en fornemmelse af, at kongen er yderst glad for musik. Nu har et band gået igen flere gange, og nu kan der snart ikke være meget tvivl.

Kong Frederik er glad for det danske band "Minds of 99".

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Lørdag deler Kongehuset en video på Instagram med sammenklip fra kongeparrets tur til Færøerne i denne uge, og her ligger en særlig sang ind over videoen.

Det er nemlig sangen "Sikke en sang" af det danske band "Minds of 99".

Det seneste stykke tid har kongehuset været utrolig moderne på Instagram og lagt meget popsange over deres videoer, såsom "Klap for fædrelandet" af det danske band "Zar Paulo" og "Best Day of My Life" af American Authors.

Selvom de er gode til at træde ind i populærkulturen, så virker det ikke helt tilfældigt, at "Minds of 99" går igen.

Til kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023 holdt kong Frederik nemlig en tale til sin søn, og allerede her citerede han det danske band.

Frederik citerede nemlig omkvædet fra "Ung kniv", som bandet "Minds of 99" udgav i 2018.

– "Nyt liv, ny stil. Ny bil, nyt gear"

Det virker derfor som om, at kongen har været fan af bandet i flere år og umiddelbart ikke lige er ved at stoppe.

Vi ved selvfølgelig ikke, om kong Frederik har været med til at styre sangvalget på Instagram, men noget kunne tyde på det.

Mere om: