15. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Svimlende millionbeløb: Jarl Friis-Mikkelsen sætter huset til salg igen

Jarl Friis-Mikkelsen.
Jarl Friis-Mikkelsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
Tv-personligheden Jarl Friis-Mikkelsen sætter atter sin millionvilla i Gentofte til salg - og denne gang til en dyrere pris.

Du kan få et boligareal på 193 kvadratmeter for 16.275.000 kroner, hvis du køber Jarl Friis-Mikkelsens rødstensvilla i Gentofte.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det skriver Boliga.

Der er tale om en gennemrenoveret villa på 297 etagekvadratmeter, som ligger lige ved Bernstorffsparken.

Det er dog ikke første gang, at Jarl Friis-Mikkelsen forsøger at sælge den unikke bolig, der ifølge mægleren har en historisk sjæl.

Jarl Friis-Mikkelsen forsøgte nemlig at sælge boligen i 2019, da familien havde forelsket sig i et andet hus, som de gerne ville købe. Dengang lød udbudsprisen på 13,2 millioner kroner, men den blev dog taget af markedet i 2020, da deres drømmehus var blevet solgt til en anden køber.

Men nu, seks år senere, er Jarl Friis-Mikkelsen klar til at sælge huset igen - og denne gang forlanger han 3 millioner mere end i 2019.

Du kan se billederne af Jarl Friis-Mikkelsens bolig hos mægleren ved at klikke HER.

Mere om: