16. jun. 2025
Af Pelle Rigtrup

Carl Philips rørende kærlighedserklæring: Sådan hyldede han Sofia på datterens store dag

Prins Carl Philip, prinsesse Ines og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip, prinsesse Ines og prinsesse Sofia.
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Prins Carl Philip viste sin kærlighed til hustruen, prinsesse Sofia, under datterens barnedåb. En dag, der på mange måder var særlig for parret.

Fredag den 13. juni 2025 vil for altid være en ganske særlig dag for prins Carl Philip og prinsesse Sofia.

Her blev deres lille datter, prinsesse Ines, døbt i slotskirken på Drottningholm foran familie og venner.

Ceremonien bød både på smil og tårer hos de mange gæster, der var vidner til den historiske dag.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men selvom alles øjne var rettet mod prinsesse Ines, så brugte prins Carl Philip også lejligheden til at hylde sin hustru, prinsesse Sofia.

Under sin uniform bag han således en hvid skjorte med manchetknapper på.

Og det var med netop disse manchetknapper, at han hyldede hustruen.

Som man lige kan ane på billederne herunder, står der nemlig Sofia på dem.

Da prins Carl Philip og prinsesse Ines hilste på prinsesse Estelle og dronning Silvia, kom manchetknapperne frem i lyset.
Da prins Carl Philip og prinsesse Ines hilste på prinsesse Estelle og dronning Silvia, kom manchetknapperne frem i lyset.
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Man kan lige ane navnet "Sofia".
Man kan lige ane navnet "Sofia".
Foto: Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix

At han valgte at sende en kærlighedserklæring til hustruen på netop denne dag var på ingen måde tilfældigt.

For udover at være prinsesse Ines' dåbsdag var det også prins Carl Philip og prinsesse Sofias 10-års bryllupsdag.

Prinsen var dog ikke den eneste, der markerede den runde bryllupsdag.

Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

De mange børn til prinsesse Ines' dåb

Mere om: