16. jun. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Sanne Troelsgaard drømmer om at stifte familie, men har prioriteret karrieren: I dag fortryder hun sit valg

Sanne Troelsgaard.
Sanne Troelsgaard.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Landsholdsspilleren Sanne Troelsgaard har valgt at udskyde at få børn, for der er ikke plads til graviditet i fodboldverdenen, mener hun.

De danske fodboldkvinder tager hul på EM i Schweiz 2. juli. Her er 36-årige Sanne Troelsgaard kandidat til at komme på holdkortet.

Hun debuterede på landsholdet i 2008, og nogle af årene har hun spillet på holdet sammen med sin tvillingesøster, Lotte Troelsgaard. Men i modsætning til Sanne har Lotte indstillet karrieren og stiftet familie.

Se vores tilbud på abonnement her

Sanne har da også en drøm om at få børn en dag, men hun har taget et valg om, at det først skal ske, når hun er færdig med at spille fodbold.

Det fortæller hun i DR-dokumentaren ”Landsholdet – Drømmen om EM”.

Valget, hun har truffet, ville hun dog gøre om, hvis hun kunne. Hun mener ikke, at der har været plads til, at hun kunne blive gravid og samtidig komme tilbage på landsholdet, og derfor har hun aldrig set det som en mulighed.

- Hvis jeg var 25 år i dag og havde valget mellem at stifte familie, mens jeg var aktiv fodboldspiller, så havde jeg gjort det, slår Sanne Troelsgaard fast og uddyber:

- Det skal først ske, når jeg har endt min fodboldkarriere. Da jeg var 25 år, lå det ikke i kortene og i vilkårene, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-16/20231031-210435-7-4095x5460ma.jpg
Sanne Troelsgaard.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sanne Troelsgaard påpeger, at hun stadig har et brændende ønske om at få børn, men hun er også i et dilemma, da hun mener, at hendes tid som aktiv fodboldspiller ikke er slut endnu.

Hun er klar over, at der en udløbsdato på karrieren, men der er også en udløbsdato på fertiliteten, og det er noget, som fylder hos fodboldstjernen.

Du kan se første afsnit af dokumentaren "Landsholdet - Drømmen om EM" på DR mandag klokken 20.30. Alle fire afsnit kan også ses på DRTV.

Mere om: