
Ugens hemmelige gæst i Kender Du Typen: Alle kender hendes navn – men ingen ved, hvordan hun ser ud

Ugens hemmelige gæst i det populære DR-program ”Kender Du Typen” har et navn, der vækker genkendelse hos de fleste danskere, men som det alligevel er langt de færreste, som kan sætte ansigt på - indtil nu.

I denne uge er hun nemlig hemmelig gæst i seersuccesen, hvor de to livstilseksperter, Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen, skal gætte, hvilken kendes' de besøger. En gæst der bliver beskrivet som følgende:
”Hvem er det, der har været gift med sin mand i to år, men som ikke bor sammen med ham? Og som drejer sin egen keramik, men serverer sin mad på IKEA-tallerkener?
Selv om tankerne hurtigt ledes hen på en kendt keramiker, så er det ikke tilfældet – om end ugens hemmelige gæst bestemt har gjort kreativ karriere.
Den hemmelige gæst er nemlig smykkedesigner Pernille Corydon, der lægger navn til sit eget smykkebrand, der blev stiftet i 2007, og sidenhen har vokset sig så stort, at det i dag forhandles hos over 600 forhandlere i mere end tyve lande verden over.
Det er ikke tilfældigt, at begge livstilseksperter i programmet udtaler, at de ikke har set Pernille Corydon før.
Smykkedesigneren har nemlig helt bevidst holdt sig udenfor rampelyset, og det er der en ganske særlig årsag til:
- Jeg er vildt genert, så jeg styrer udenom, så godt som jeg overhovedet kan, fortæller Pernille Corydon i programmet, hvorefter hun svarer på, hvorfor hun alligevel har valgt at stille op i tv-programmet, som tusindvis af danskere troligt ser hver uge.
- Jeg er fangirl. Jeg har selv set det meget, fordi det er sjovt at se, hvordan folk bor. Og det er et lødigt program, synes jeg.
I programmet bliver man budt indenfor i Pernille Corydons hvide parcelhus i Haderslev, hvor hun bor alene, selv om hun er gift med Thure på 2. år. Parret, der har kendt hinanden i 8 år, bor nemlig hver for sig. Thure og Pernille Corydon er derfor det, som man populært kalder et COLA-couple – Couple living apart.
Parret har dog haft planer om at flytte sammen i flere år, men da de begge har børn, som de ikke har lyst til at flytte, er det blevet ved tanken.

Du kan få sat ansigt på Pernille Corydon i aftenens afsnit af ”Kender Du Typen”, der ligger tilgængeligt på DRTV.