
Uffe Buchard åbner op om dobbeltliv: Svigtet af sin forlovede

Den danske modeekspert Uffe Buchard, 58, har oplevet at få knust sit hjerte og blive forrådt som kun ganske få.

Det fortæller modeeksperten i podcasten ”112 for knuste hjerter”.
- Grunden til, at jeg har taget den her historie med, det er, at (…) den har været sværere at komme videre på. Den har virkelig nedbrudt mig, og den har fået mig til at tvivle på mit eget værd, og om jeg overhovedet kunne finde ud af at elske nogen igen. Er der en kærlighed efter kærligheden? Det har jeg været i tvivl om i flere år. Nu er jeg oppe på hesten igen, men den rev altså lige nogle kindtænder ud, fortæller Uffe Buchared ærligt i podcasten.
Uffe Buchard dykker i podcasten ned i sin ulykkelige kærlighedshistorie, hvor han erfarede, at den mand, han netop var blevet forlovet med, levede et dobbeltliv med flere kærester.
Parret havde været kærester i 1,5 år, da Uffe Buchard efter en hyggelig juleaften valgte at dele et billede på de sociale medier af sin søster og forlovede.
Et billede der skulle vise sig at få skeletterne til at vælte ud af skabet.
Billedet affødte nemlig, at der kort efter tikkede en mail ind i Uffe Buchards indbakke fra en mand, der påstod, at han også var kærester med modekspertens forlovede.
Selvom Uffe Buchard indledningsvis troede, at afsenderen blot var ude på at skabe splid i parforholdet, blev påstanden senere dokumenteret gennem videoovervågning fra det boligkompleks, hvor den påståede kæreste boede, og dobbeltlivet blev dermed afsløret.
Uffe Buchard konfronterede sin forlovede, hvilket endte i et brud.

Oplevelsen fik for en stund Uffe Buchard til at tvivle på kærligheden, men han understreger alligevel i podcasten, at hans tidligere kærlighedsbrud oftest er foregået med gensidig respekt for hinanden.