18. jun. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Var på røven over stemningen til Royal Run: Nu har Hav kastet sig ud i nyt løbeprojekt

Havshen Nabaz.
Havshen Nabaz.
Foto: Hanne Juul
Radioværten Hav er blevet inspireret til at stable sin egen løbeklub på benene.

For lidt over en uge siden snørede ”Forræder”-deltager og radioværten Havshen Nabaz løbeskoene og deltog for første gang i motionsløbet Royal Run. '

Find abonnement på BILLED-BLADET

Her løb han 10 kilometer i Københavns gader, hvor man kunne følge ham hele vejen til målstregen, idet en TV 2-journalist interviewede ham undervejs. Da han løb i mål, blev han overrasket af sin ”Forræder”-meddeltager Helge Adam Møller, der stod klar med medaljen.

Hav lagde ikke skjul på, at det havde været fantastisk at deltage i løbet, og han var meget overrasket over at mærke den gode stemning og opbakningen, understregede han, da han kom i mål på 51 minutter.

Noget tyder da også på, at han er blevet bidt af at løbe, for nu har radioværten afsløret på sin Instagram, at han har startet sin egen løbeklub med navnet Havrunners

Her inviterer han løbeglade folk til at være med i et socialt fællesskab, hvor løbeglæden kan blomstre. Det er for folk på alle niveauer, hvilket betyder, at man altså ikke behøver at kunne løbe 10 kilometer på 51 minutter for at være med.

Mere om: