18. jun. 2025
Af Pelle Rigtrup

Prinsesse Madeleines datter på første kongelige opgave: Adrienne holdt mor i hånden

Prinsesse Madeleine.
Prinsesse Madeleine.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Adrienne holdt sig tæt til sin mor, prinsesse Madeleine, da hun i dag var på sin første kongelige opgave.

Der blev i dag skrevet historiske i det svenske kongehus, da prinsesse Madeleine og Chris O'Neills yngste datter, prinsesse Adrienne, var på sin første kongelige opgave.

I selskab med sin mor og far dukkede hun her til formiddag op på Grevagården i Karlskrona, Blekinge.

For at finde årsagen til det historiske besøg skal vi helt tilbage til den 8. juni 2018, hvor prinsesse Adrienne blev døbt i slotskirken på Drottningholm.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Her fik den lille prinsesse, der var blevet udnævnt til "hertuginde af Blekinge", en ganske særlig dåbsgave af Blekinges daværende guvernør Sten Nordin.

Gaven var et legerum, der ligger på den føromtalte Grevagården. Og nu hvor prinsessen er fyldt syv år, skal legerummet endelig indvies.

Det skete som nævnt i selskab med prinsesse Madeleine og Chris O'Neill - og Madeleine, der selv har en del erfaring med kongelige opgaver, sørgede for at passe godt på datteren, der måske har været lidt nervøs.

Ved ankomsten holdt hun sin lille datter i hånden, og det var også tilfældet, da de trådte ind på Blekinge Museum for at indvie dåbsgaven.

Prinsesse Madeleine, prinsesse Adrienne og Chris O'Neill ved ankomsten.
Prinsesse Madeleine, prinsesse Adrienne og Chris O'Neill ved ankomsten.
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Prinsesse Adrienne havde fat i mors hånd, da legerummet skulle indvies.
Prinsesse Adrienne havde fat i mors hånd, da legerummet skulle indvies.
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Mere om: