18. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Claus Elming i voldsom ulykke: Nu er han nødsaget til at aflyse

Claus Elming.
Claus Elming.
Foto: Gregers Overvad
Claus Elmings voldsomme ulykke for fem uger siden har gjort, at han bliver nødt til at aflyse sin rejse med Cykelnerven.

Den kendte tv-vært og cykelentusiast Claus Elming har været nødt til at aflyse sin deltagelse i det velgørende cykelløb Cykelnerven, som han er stolt ambassadør for.

Find abonnement på BILLED-BLADET

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med tv-værten.

Det nemlig et alvorligt styrt, der har sat en brat stopper for hans træning og rejseplaner. Ulykken skete for fem uger siden, da Claus Elming skred i noget grus under en stille og rolig træningstur i Herning.

Selvom farten var lav, var konsekvenserne voldsomme.

Claus Elming har nemlig fået et brækket kraveben, to knækkede ribben og en flænge i skulderbladet - og det har gjort det fysisk umuligt for Claus Elming at deltage i årets udfordrende bjergkørsel i Alperne sammen med Cykelnerven, som er et cykelløb, der hvert år samler penge ind til Scleroseforeningen

Til Ekstra Bladet fortæller Claus Elming, at han i mandags var tvunget til at tage den svære beslutning om at melde afbud.

- Jeg kan ikke stå op på cyklen, og det er alt for farligt at køre ned ad bjerge uden fuld kontrol over kroppen, fortæller Claus Elming og understreger, at det har været en stor personlig skuffelse at måtte melde fra til en sag, der er så vigtig for ham.

Efter det voldsomme styrt har det senere vist sig, at skaderne er vokset skævt sammen, og det betyder, at Claus Elming måske står over for en operation.

Mere om: