21. jun. 2025
Af Catja Klarskov

Vidste du det om Tommy Seebach-hittet? Annette Heick får Tivoli til at bryde ud i latter med anekdote

Annette Heick, Hilda Heick og Tommy Seebach. 
Annette Heick, Hilda Heick og Tommy Seebach.
Foto: Hanne Juul og Kurt Petersen/Ritzau Scanpix
Annette Heick underholdt i Tivoli med en anekdote om Tommy Seebach-hittet ”Du skælder mig hele tiden ud”, der fik publikum til at bryde ud i latter.

Året var 1989, da Tommy Seebach udkom med megahittet ”Du skælder mig hele tiden ud”.

Annette Heick medvirker som bekendt på hittet, og torsdag aften underholdt hun med en anekdote om nummerets tilblivelse, der fik en stuvende fuld Plænen til at bryde ud i latter.

Torsdag var Keld og Hilda Heicks datter nemlig syngende vært på ”Syng med i Tivoli”, der i dagens anledning var omdannet til en hyldestkoncert til ære for det folkekære musikerpar, der har annonceret deres karrierestop.

- Jeg ved ikke, om folk er klar over det, men jeg vidste godt, at der var blevet lavet en tekst til Tommy Seebach, der hed: ”Du skælder mig hele tiden ud”, som skulle synges i studiet sammen med en eller anden korsangerinde, men så kom I (Keld og Hilda Heick, red.) med en dødssyg historie om, at hun var blevet syg, så kunne jeg ikke tage i studiet den aften i stedet? Det var bare en demo, og den skulle ikke udgives, fortæller Annette Heick fra scenen i Tivoli.

Find abonnement på BILLED-BLADET

Det skulle dog vise sig, at demoen alligevel var for god til at lade ligge i skuffen, og et par måneder senere hørte en uforvarende Annette Heick sin egen stemme brage ud over anlægget i gymnasiestuen.

Mange år senere talte Annette og Keld Heick om episoden, hvortil Keld Heick svarede: ”Ej, hoppede du virkelig på den? Der har da aldrig nogensinde været en korsangerinde”, hvilket fik publikum til at bryde ud i latter.

Sanger Tommy Seebach danner musikalsk par med den 18-årige Annette Heick - Dato: 19.04.1989 - Foto: Per Helmer
Tommy Seebach og Annette Heick i 1989.
Foto: Per Helmer

”Du skælder mig hele tiden ud” endte med at blive et stort hit, og det var da også med blanke øjne hos både far og datter, at de optrådte med nummeret under torsdagens koncert i Tivoli.

OPGAVE: Hyldestkoncert for Keld og Hilda Heick med deltagelse af Annette Heick, Birthe Kjær og Kirsten og Søren.STED: Plænen, TivoliDATO: 20250619JOURNALIST: Catja KlarskovFOTOGRAF: Hanne Juul
Annette og Keld Heick, da de optrådte med "Du skælder mig hele tiden ud" under torsdagens "Syng med i Tivoli"-hyldestkoncert for Keld og Hilda Heick.
Foto: Hanne Juul.

Mere om: