21. jun. 2025
Af Laura Dalgård Hansen, Christinna Braun

Skete lige foran kong Frederik og dronning Mary: Pludselig røg hun i vejret

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Under åbningen af udstillingen "Kongebarn" på Koldinghus måtte kongeparret og kronprins Christian undervejs kigge langt op i luften.

Dronning Mary har båret mange smukke og lange kjoler gennem tiden, men fredag eftermiddag mødte hun sin overmand – i hvert fald hvad angår det med længde og fylde.

Det skete i ruinsalen på Koldinghus, hvor der var royalt besøg i anledning af åbningen af udstillingen ”Kongebarn”.

Som en del af åbningen dukkede en kvinde undervejs op lige foran kongeparret og kronprins Christian, og da hun blev hejst op, var det noget af et syn, der mødte de kongelige gæster og resten af publikum.

Kvinden var iført en kjole, der var hele ni meter lang, og som bestod af 100 meter stof.

STRAX- BILLEDE . ER IKKE BILLEDBEHANDLETFOTO: HANNE JUUL/ ALLER FOTO & VIDEO
Foto: Hanne Juul
Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Da hun blev hejst op i luften, kunne man tydeligt se de flere end 100 ønsker og drømme, som børn fra Kolding Kommune havde skrevet på kjolens stof.

”Fred i verden”, ”Stop sult”, ”mere natur”, ”jeg har en hæklebutik, hvor jeg selv hækler ting og sælger det”, ”arbejde i en slikbutik”, ”at alt er gratis”, ”at alle er søde ved hinanden”, ”min drøm er at min farmor og farfar bliver raske” og ”mindre børnearbejde i andre lande” er blot nogle af de mange drømme, som er skrevet ned på kjolen.

STRAX - STRAX - STRAXBilledet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet. Skal ikke anvendes til printFOTO: HANNE JUUL/ ALLER FOTO & VIDEO
Foto: Hanne Juul

Mere om: