22. jun. 2025
Af Maria Hoang

Prins Joachim om børnenes mange år i udlandet: De vil sige tak

Prins Joachim. 
Prins Joachim.
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Prins Joachim sætter ord på, hvordan de mange år væk fra Danmark kommer til at forme hans to yngste børn.

I over fem år har prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena flaget med røde, hvide og blå farver.

Først i fire år i Frankrig og nu i USA, hvor den 56-årige prins arbejder på den danske ambassade i Washington D.C.

I et nyt interview med DR sætter prins Joachim nu ord på, hvordan de mange års udstationering har formet hans to børn, grev Henrik, der nu er 16 år gammel, og komtesse Athena, der er 13 år.

Prinsen kalder USA for "mulighedernes land", og siger, at hans børn "bliver udfordret på den fede måde" af at gå i skole der.

– Jeg tror, at hvis jeg skal se på den meget lange bane, at fire år i Paris og 3-4 år herovre, det tror jeg vil være godt givet ud, og det tror jeg også, at de vil sige tak for – en dag, lyder det fra prinsen til nyhedsmediet.

Tidligere på måneden lagde prinsen i et interview med TV 2 dog heller ikke skjul på, at det rød/hvide flag i Danmark også trækker:

– Vi har et ønske om at komme hjem. Men vi udelukker heller ikke, hvis vi ikke kan lade være med at blive i udlandet. Nu må vi se. Foreløbig på vores radar, når posten her stopper, så vender vi hjem, udtalte han dengang.

Mere om: