23. jun. 2025
Af Caroline Andersen

DR-makkerpar vender tilbage: Nu afslører Morten Kirckhoff, hvornår der er premiere på Nul stjerner

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
Foto: Søren Jul Lamberth
Det umage rejspar Morten Kirckhoff og Jan Elhøj vender snart tilbage med nyttige rejsetips og underholdende anmeldelser af de dårligste hoteller i verden.

Beskidte hotelværelser, dårlig lugt og tvivlsom mad er hverdag for DR-makkerparret Morten Kirckhoff og Jan Elhøj, når de rejser ud i verden i DR-programmet "Nul stjerner".

Abonnement på BILLED-BLADET

Hele syv sæsoner er det blevet til - men nu afslører Morten Kirckhoff, at der snart er en ny sæson på trapperne.

Det gør han i et opslag på Instagram, hvor han afslører, at programmet havde 700.000 seere, der fulgte med i forrige sæson.

- Den 10 juli udkommer sæson 8 på @dr1tv ! Vores mål er at overgå de 700.000 seere, der fulgte med sidst, skriver den ambitiøse rejseguru.

Tidligere har Morten Kirckhoff og Jan Elhøj blandt andet besøgt Seoul, Bhutan og Bulgarien - men hvor makkerparret skal hen denne gang, det vides ikke.

Mere om: