Jeff fra Ups, vi er voksne slog sig løs: Rockede til Copenhell

Har man fulgt med i TV 2-programmet "Ups, vi er voksne", så er man ikke i tvivl om Jeffs store kærlighed til heavy metal.
I den nyeste sæson følger man blandt andet Jeff, der giver den gas på Oslobåden, hvor han sætter gang i metalfesten ombord.
Men nu har Jeff slået sig løs på Copenhell, der er Danmarks største udendørs metalfestival.
Det skriver foreningen Ingen Bliver Efterladt på deres Instagram, hvor de deler en række billeder af Jeff, der kaster med seje håndtegn.
- Ét af årets store højdepunkter for Jeff er COPENHELL. Selvfølgelig var han også med i år - og i år var han ledsaget af to af sine meget gode venner, skriver foreningen, der tilføjer, at Jeff havde den skønneste dag fyldt med god energi, glæde og masser af kærlighed fra alle festivaldeltagere.