24. jun. 2025
Af Karina Didriksen

Mette Frederiksens rørende kærlighedserklæring til ægtemanden gik lige i hjertet

Mette Frederiksen og Bo Tengberg.
Mette Frederiksen og Bo Tengberg.
Foto: Martin Høien
Statsminister Mette Frederiksen hyldede ægtemanden Bo Tengberg, da hun fejrede 10-års jubilæum.

Der var rørende taler, komiske indslag og musikalske optrædener, da Mette Frederiksen holdt reception i anledning af sit 10-års jubilæum som formand for Socialdemokratiet.

Fejringen fandt sted på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor familie, venner, kolleger og bekendte var mødt op for at fejre statsministeren.

Hun indtog selv scenen som den allersidste, og her hyldede hun ægtemanden Bo Tengberg, som stod nede foran scenen og lyttede med.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Mette Frederiksen kom med den helt store kærlighedserklæring, og den gik uden tvivl lige i hjertet på hendes elskede mand.

- Bo, vi blev kærester ikke engang et år før, jeg blev formand. Du er min klippe og mit livs kærlighed. Det er dig, jeg kan snakke sammen med, tænke og drømme sammen med, sagde Mette Frederiksen i sin tale og fortsatte:

- Det er også kun i din favn, at jeg kan slappe af og være tryg. Jeg synes, at du og børnene har skullet tåle meget – altså ikke med mig!

Det sidste blev sagt med et glimt i øjet fra statsministeren, som satte flere ord på familielivet.

- Jeg ved godt, at mit arbejde kommer med en høj pris for vores familie, og jeg ville ønske, at jeg kunne tage det hele af jeres skuldre og bære det selv. Jeg håber, at det er lykkedes at skabe et rum for vores familie, hvor ingen af jer kan være i tvivl om min kærlighed til jer, lød det fra Mette Frederiksen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-24/_MHO8730.jpg
Mette Frederiksen og ægtemanden Bo Tengberg.
Foto: Martin Høien

Mette Frederiksen har delt livet med filmfotografen Bo Tengberg siden 2014, og i 2020 blev de gift.

Han har to børn, Mathilde og Sylvester, fra ægteskabet med skuespilleren Trine Pallesen, mens hun selv har datteren Ida Feline på 23 og sønnen Magne på 19 år med eksmanden Erik Harr, som hun blev skilt fra i 2014.

Ægteparret kyssede og krammede til receptionen, hvor kærligheden lyste ud af dem.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-24/_MHO8738-1.jpg
Mette Frederiksen og ægtemanden Bo Tengberg.
Foto: Martin Høien

Mere om: