
Så du I hus til halsen? Sådan gik det med Karinas hus i Gamtofte

Tilbage i 2023 kunne man for første gang opleve den fynske robottekniker Karina Winckler og hendes datter, Freja, i DR-programmet ”I hus til halsen”.
Sæson 11 genudsendes i sommeren 2025 på DR, så hvis man gik glip af programmet dengang, kan man gense det nu.
Karina Winckler søgte hjælp af eksperterne Line Franck, Søren Vester og Dennis Lindequist til at få solgt sit hus i Gamtofte på Fyn.
Hun havde boet i huset i 18 år, men der havde kun været få fremvisninger i løbet af de år, huset var til salg.
Hun havde mistet håbet om at komme videre i sit liv. Men så skete miraklet.
Tre måneder efter, at ”I hus til halsen” blev optaget, kunne Karina Winckler fortælle den gode nyhed, at der havde været tre fremvisninger – og at huset endelig var blevet solgt.
- Ja! Huset er solgt til prisen, og jeg har tre uger, indtil jeg skal være ude. Tusind tak til alle, der har hjulpet til, lød det dengang fra en rørt Karina Winckler i programmet.

Ejendomsmægleren Line Franck havde sat prisen på huset til 495.000 kr. efter en imponerende renovering.
Det er nu mere end to år siden, at Karina og datteren Freja kunne komme videre med deres liv.
