25. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Hemmelig plan: Andreas Odbjerg opfyldte fans store ønske

Andreas Odbjerg.
Andreas Odbjerg.
Foto: Martin Høien
Den danske sanger og sangskriver sørgede for, at en af sine unge fans fik en dag lidt ud over det sædvanlige.

Det er en dag, som fylder utrolig meget i mange unge menneskers hoved lige nu.

På tværs af hele landet springer studenterne ud og får hue på - ofte af enten mor, far eller et tredje familiemedlem.

Sådan var det dog ikke for Nicoline, som fik sig noget af en overraskelse.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Hun går på Roskilde Gymnasium, og hun har haft en lidt svær gymnasietid.

Det skriver gymnasiet i et Facebookopslag, hvor de citerer Nicolines søster.

Nicoline er dog så heldig at have en fantastisk søster, som havde sørget for en helt særlig overraskelse til Nicoline.

Helt intetanende kom Nicoline ud fra sin sidste eksamen og bevægede sig ned til kantinen, hvor hele familien ville stå og vente på hende. Det stod dog også en dansk stjerne, som hun bestemt ikke havde regnet med at se.

Andreas Odbjerg stod nemlig klar med Nicolines studenterhue i hånden, og han fik dermed også æren af at sætte den på den nyudsprungne studines hoved.

På billederne, som Andreas Odbjerg har delt fra dagen, er det svært at afgøre, om det er Nicoline eller Andreas, der smiler mest - men det ser i hvert fald ud til, at søsterens overraskelse var en succes.

Du kan se billederne HER.

Mere om: