25. jun. 2025
Af Catja Klarskov

Chokeret Rasmus Tantholdt i Korrespondenterne: Her kommer krigen helt tæt på

Rasmus Tantholdt. 
Rasmus Tantholdt.
Foto: Gregers Overvad
Det var en chokeret Rasmus Tantholdt, der i ”Korrespondenterne” genså det hotel, han har boet på adskillige gange, når han har rapporteret fra krigen i Ukraine.

Murbrokker og afdækningsbånd var ikke tidligere en del af kulissen, når TV 2-korrespondent Rasmus Tantholt, 51, sammen med sin fotograf, Anders Bach, indlogerede sig på Hotel Bristol i Odessa.

Det er det i dag.

Det 130 år historiske hotel i havnebyen Odessa, hvor TV 2-korrespondenten altid indlogerede sig, når han rapporterede fra krigen i Ukraine, blev raseret af missiler i april måned, og da Rasmus Tanholdt genså hotellet i premieren på TV 2-programmet ”Korrespondenterne” var han tydeligt berørt og chokeret.

- Det kommer virkelig tæt på. Det må jeg bare sige. Jeg har lige fået at vide, at mit værelse, det lå lige deroppe. Om man tænker selvfølgelig, godt vi ikke lige var her, da det skete. Det er rystende, og også vildt, at man i en krig bomber hoteller, lyder det fra Rasmus Tantholdt i programmet, imens han går rundt mellem murbrokkerne.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Rasmus Tantholdt forklarer desuden, at krigen i Ukriane har ændret hans egen opfattelse, af det arbejde han udfører som korrespondent.

I programmet beskriver den garvede krigskorrespondent, hvordan tidligere har været vant til at forlade verdens brændpunkter.

I dag er det brændpunkt, han flittigt rapporterer fra, rykket tættere på korrespondentens egen hoveddør, hvilket har intensiveret følelsen af, at det arbejde, han udfører, er vigtigt!

- I dag er brændpunktet rykket tættere på min egen hoveddør, end jeg nogensinde har oplevet det før. Tættere på min familie, og det der sker, kan få konsekvenser for mit eget land. Det er også det, der gør, at det er blevet et endnu vigtigere job. (…). Det er vigtigt, at vi har journalister ude og tjekke, hvad der er op og ned, slår Rasmus Tantholdt fast i programmet.

I første afsnit af ”Korrespondenterne” tager Rasmus Tantholdt bl.a. seerne med til fronten i Ukraine, hvor han møder en række ukrainske soldater i skyttegrave.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-25/rt-i-program.jpg
Rasmus Tantholdt besøger i "Korrespondenterne" de ukrainske soldater i skyttegravene ved frontlinjen.
Foto: TV 2

Mere om: