25. jun. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Skilte sig ud: Dronning Maxima i limegrønt jumpsuit med kappe-effekt

Dronning Maxima. 
Dronning Maxima.
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Hollands dronning Maxima lyste op i et limegrønt look ved NATO-middagen tirsdag aften.

Dronning Maxima er kendt for sine farvestrålende og opsigtsvækkende outfits, og da hun og kong Willem-Alexander tirsdag aften inviterede til NATO-middag hjemme på Huis ten Bosch, var det ingen undtagelse.

Mens mange af de fornemme gæster havde valgt at klæde sig i mørke farver, var Hollands dronning hoppet i et limegrønt jumpsuit, der i den grad tiltrak blikke.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Ifølge den kongelige modeblog UFO No More er dronning Maximas farverige look fra Natan Couture, der er blandt hendes favoritbrands.

Den 54-årige dronning havde stylet dragten, der også havde en markant kappe-effekt, med et par grønne stiletter fra Gianvito Rossi.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-25/20250624-211657-2-6500x4333ma.jpg
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima med deres gæster.
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Mere om: