
Hov, afslørede hun lige det? Bodil Jørgensen deler stor nyhed

For to år siden fik Bodil Jørgensen sin debut i Cirkusrevyen, og i år står hun på scenen på Bakken for anden gang.
Og det kunne godt tyde på, at den 64-årige skuespiller er helt vild med at spille revy.
Bodil Jørgensen er nemlig kommet til at afsløre en stor nyhed!
I et interview med BT fortæller ”Badehotellet”-stjernen, at hun slet ikke er færdig med Cirkusrevyen efter denne sæson.
Her løfter hun sløret for, at publikum godt kan regne med at se hende på scenen i Cirkusrevyen igen i både 2026 og 2027.
Bodil Jørgensen forklarer, at hun ikke var med sidste år, fordi hun skulle indspille en film, men nu er hun klar til at tage et par år mere i revyen.

Bodil Jørgensen elsker nemlig livet i teltet på Bakken, hvor der altid er god stemning.
- Det må være noget med Dyrehaven og de søde mennesker, der er her. Jeg bor også i et kolonihavehus lige i nærheden, så det føles jo lidt som camping, siger Bodil Jørgensen til BT.

I dette års revy har Bodil Jørgensen igen selskab af Merete Mærkedahl på scenen, men hvis det virkelig er rigtigt, at Bodil Jørgensen vender tilbage til næste år, så bliver det uden hendes kære ”Badehotellet”-kollega ved sin side.
For nyligt afslørede Merete Mærkedahl nemlig, at hun holder pause fra Cirkusrevyen i 2026, da hun skal medvirke i en ny opsætning af musicalen ”Den eneste ene”, hvor hun skal spille Sus.
