
Ærede Henriette Zobel: Hannah bar svigermors glimtende smykke til brylluppet

Det var en kæmpe kærlighedsfest, da Nicolai Zobel og Hannah Hovmand blev gift den 21. juni.
Vielsen fandt sted i Maribo Domkirke, og efterfølgende var der fest på det idylliske Frederiksminde, som er ejet af brudens mor.
Desværre manglede to helt særlige personer på dagen:
Nicolai Zobel var kun 22 år, da hans far, erhvervsmanden Peter Zobel, døde i 2017. Kun to år senere døde også Nicolais mor, Henriette Zobel.
De blev dog langt fra glemt til brylluppet, og flere af gæsterne havde valgt at bære smykker og accessoires, der har tilhørt Peter og Henriette Zobel.
Festlook til Nicolai Zobel og Hannah Hovmands bryllup
Også bruden, Hannah Hovmand, bar et af sin afdøde svigermors smykker.


Hun havde i dagens anledning lånt en funklende halskæde, som er formet som små blade og blomster skabt i diamanter og brillanter og fra kæden hænger dråbeformede akvamariner.
På billedet ses Henriette Zobel med kæden, som hun bar ved Rigmor Zobels bryllup i 2003.


