
Tillykke!! Endnu et af dronning Marys gudbørn er sprunget ud som student

Forleden var det Marys gudsøn baron Holger Reedtz-Thott, der fik studenterhuen på, og i denne uge var det så endnu et af Marys gudbørns tur til at fejre en veloverstået studentereksamen - nemlig Josephine Fleming, datter af Caroline Fleming og eksmanden Rory Fleming.
Dronning Mary var blandt Josephine Flemings syv faddere ved dåben i kirken ved Valdemars Slot tilbage i 2007, og dronningen var ifølge HER og NU også med til at fejre Josephine Flemings 18-års fødselsdag i december 2024.
Ligeledes var Josephine Fleming med til den jævnaldrende prinsesse Isabellas konfirmation i foråret 2022.
Det er den stolte mor Caroline Fleming, der har delt billeder af Josephine Fleming ved Øregård Gymnasium ledsaget af kærlige ord om den flotte præstation på sin Instagramprofil.



