28. jun. 2025
Af Catja Klarskov

Peter Myginds hustru i rosa drømmelook: Stråler i one shoulder-kjole med finurlig detalje

Lise Mühlhausen og Peter Mygind. 
Lise Mühlhausen og Peter Mygind.
Foto: Lars H. Laursen
Peter Myginds hustru, Lise Mühlhausen, strålede i en one shoulder-kjole med en finurlig detalje, da hun deltog i kendisbrylluppet mellem Nicolai Zobel og Hannah Hovmand.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Nicolai Zobel sagde ja til sit hjertes udkårne, Hannah Hovmand, ved et overdådigt kendisbryllup.

Brylluppet fandt sted lørdag den 21. juni i Maribo Domkirke.

Listen over inviterede kendisser var alenlang, og blandt gæsterne var Peter Mygind sammen med sin hustru, Lise Mühlhausen, der strålede i en fantastisk Lasse Spangenberg-kreation.

Lise Mühlhausens rosa drømmelook var gennemført fra top til tå – lige fra kjolen, til tasken og til de matchende, lakerede negle, som klart var prikken over i’et.

Den asymmetriske one shoulder-kjole med draperinger har et klassisk snit, der dog alligevel gemmer på en finurlig detalje.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

I taljen har Lasse Spangenberg-kreationen nemlig påsyede blondedetaljer med frynser, der giver indtryk af et monokromt bælte.

Skuespillerens hustru havde valgt en kombination af guldsmykker og turkise glasperler, der fuldendte looket med et flot og sommerligt farvespil.

Opgavebeskrivelse: Nicolai Zobel bryllupSted: Maribo Domkirke, MariboFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Marianne SingerDato: 2025.06.21
Lise Mühlhausen og Peter Mygind.
Foto: Lars H. Laursen
Opgavebeskrivelse: Nicolai Zobel bryllupSted: Maribo Domkirke, MariboFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Marianne SingerDato: 2025.06.21
Lise Mühlhausen og Peter Mygind sammen med sønnen Valdemar og Valdemars kæreste, Ida.
Foto: Lars H. Laursen

Lasse Spangenberg er kendt for at lave overdådige kreationer til både kendte og kongelige, men til brylluppet mellem Nicolai Zobel og Hannah Hovmand, havde Lise Mühlhausen valgt en af designerens nedtonede designs.

Et formidabelt valg, der passede perfekt til både bryllupsfest og vejret.

Mere om: