
Læs også
Dronning Marys hemmelige rejse: Se alle billederne fra Nigeria
Traditionen tro tager kong Frederik og dronning Mary i løbet af sommeren ophold på Graasten Slot.
Det har kongehuset her til eftermiddag offentliggjort.
Men noget er ikke, som det plejer at være.
Residensforlæggelsen vil således først finde sted mandag den 28. juli - og det må siges at være ganske opsigtsvækkende.
Sidste år fandt den allerede sted den 9. juli, mens dronning Margethe i 2023 og 2022 tog ophold på slottet den 18. juli.
Hvad den sene dato skyldes, vides ikke, men i kongehusets kalender er der i skrivende stund ikke nogen opgaver fra den 5. juli og frem til residensforlæggelsen den 28. juli.
Kongehuset skriver derudover, at dronning Margrethe og prinsesse Benedikte også vil tage ophold på Graasten Slot i løbet af sommeren.