27. jun. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kom til skade for 22 år siden: Nu er David Beckham blevet opereret

David Beckham.
David Beckham.
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix
Victoria Beckham har delt et billede af sin mand, David Beckham, i hospitalssengen, efter han angiveligt er blevet opereret for en skade, han pådrog sig for 22 år siden.

Tidligere på dagen delte Victoria Beckham et billede, der nok fik mange til at spærre øjnene op.

På billedet lå hendes mand, David Beckham, i en hospitalsseng iført en kittel og med den ene arm i en slynge.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Til billedet skrev hun ordene: ”God bedring, far”, men hun fortalte ikke, hvorfor han var havnet på hospitalet.

Ifølge adskillige engelske medier heriblandt The Telegraph og Daily Mirror skal årsagen findes helt tilbage i maj 2003.

Her faldt David Beckham uheldigt ned i en venskabskamp mod Sydafrika, hvilket betød at han måtte en tur på hospitalet.

David Beckham kom galt afsted, da England i 2003 mødte Sydafrika i en venskabskamp.
David Beckham kom galt afsted, da England i 2003 mødte Sydafrika i en venskabskamp.
Foto: Ian Hodgson/Reuters/Ritzau Scanpix

Faldet gik ud over hans håndled, der brækkede.

For nyligt kunne et røntgenbillede så afsløre, at en skrue, han havde fået sat ind dengang, havde sat sig fast i hans underarm.

Derfor måtte han igen en tur på operationsbordet.

Mere om: