1. jul. 2025
Af Christinna Braun

Mens alle var til fest: Willem-Alexander og Maxima holdt ”date night” på golfbane

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Det hollandske kongepar smuttede på date, mens alle andre holdt fest.

Det er nok ikke altid let at tage på spontane dates, når alle ved, hvem man er…

Men i foråret greb det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, chancen og tog ud og spillede golf sammen.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Det fortalte kongen i forbindelse med familiens årlige sommerfotografering, skriver hollandske Vorsten.

Den spontane night date fandt sted efter Koningsdag i april. Dagen er en national helligdag i forbindelse med kong Willem-Alexanders fødselsdag, og den fejres i stor stil med fest og farver.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-01/MEGA1332971_002.jpg
Kongeparret og deres tre døtre, Amalia, Alexia og Ariane under årets sommerfotografering.
Foto: MEGA

Kongefamilien havde i år fejret dagen i kommunen Doetinchem.

- Vi ankom her til Haag (hvor kongefamilien bor, red.) kl. 17.10, og alle er væk, alle fester. Så sagde Maxima til mig: ”Hvad skal vi lave? Vi er helt alene”. Så tog vi til golfbanen sammen, det var skønt, sagde kong Willem-Alexander entusiastisk, skriver Vorsten.

Ifølge mediet kalder kongen den aften for en ”uventet, men hyggelig date night”.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima har været gift siden 2. februar 2002, og de har sammen tre døtre, tronfølgeren prinsesse Amalia, 21, prinsesse Alexia, 20, og prinsesse Ariane på 18 år.

Mere om: