1. jul. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Se de søde mor/datter-billeder: Dronning Maxima og prinsesse Amalia kunne ikke holde smilene tilbage

Prinsesse Amalia og dronning Maxima.
Traditionen tro havde kong Willem-Alexander og dronning Maxima samlet døtrene til årets sommerfotografering.

Mandag eftermiddag havde kong Willem-Alexander og dronning Maxima samlet alle døtrene, prinsesse Amalia, prinsesse Alexia og prinsesse Ariane, i anledning af familiens årlige sommerfotografering.

Det foregik hjemme i haverne ved kongefamiliens residens, Huis ten Bosch, der dannede en smuk ramme for familiebillederne.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Undervejs stillede dronning Maxima op med sit og Willem-Alexanders ældste barn, den 21-årige tronfølger Amalia, og her blev der taget en masse søde billeder af mor/datter-duoen.

Se alle de søde billeder i galleriet øverst i artiklen.

Det var oprindeligt meningen, at den traditionsrige familiefotografering skulle have fundet sted tidligere i juni, men den blev aflyst i sidste øjeblik, efter prinsesse Amalia uheldigvis faldt af sin hest.

Faldet betød, at tronfølgeren brækkede armen og skulle opereres, men heldigvis ser det ud til, at armen er i bedring. Prinsesse Amalia bærer nemlig hverken gips eller slynge på de nye familiebilleder.

Mere om: