2. jul. 2025
Af Josephine Sjelhøj

I dansk design på nye familiebilleder: Prinsesse Amalia i smaragdgrøn satinbluse med pufærmer

Prinsesse Amalia. 
Prinsesse Amalia.
Foto: MEGA
Prinsesse Amalia er klædt i dansk design på de nye sommerbilleder af den hollandske kongefamilie.

Mandag dannede Huis ten Bosch rammen for den hollandske kongefamilies årlige sommerfotografering.

Her var kong Willem-Alexander og dronning Maxima samlet med deres tre døtre, Amalia, Alexia og Ariane, i haven ved deres residens i Haag.

Kongeparrets ældste datter, 21-årige prinsesse Amalia, var i den særlige anledning klædt i et smaragdgrønt sommerlook, der matchede de smukke omgivelser.

Ifølge den kongelige modeblog UFO No More var tronfølgerens satinbluse med pufærmer fra danske ROTATE Birger Christensen, og den havde hun stylet med et par hvide jeans samt et par mørkegrønne sneakers fra Adidas.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET
https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-02/MEGA1332968_018.jpg
Prinsesse Amalia.
Foto: MEGA

Prinsesse Amalia fik ikke kun taget portrætter alene under mandagens sommerfotografering. Hun var naturligvis også omgivet af hele familien på flere af billederne.

Den 21-årige tronfølger havde blandt andet selskab af sin mor, dronning Maxima, på en række billeder, hvor den kongelige duo slet ikke kunne holde smilene tilbage.

Se alle de skønne billeder i artiklen herunder:

Mere om: