2. jul. 2025
Af Karina Didriksen

Kim Bildsøe Lassen flytter snart fra Danmark: Sådan nyder han sommeren med Divya Das

Divya Das og Kim Bildsøe Lassen
Divya Das og Kim Bildsøe Lassen
Foto: Gregers Overvad
TV 2-værten Divya Das nyder sommeren med ægtemanden Kim Bildsøe Lassen, inden han rejser til USA for at arbejde.

Om få uger flytter Kim Bildsøe Lassen fra Danmark til USA, hvor han har fået nyt job.

Den 62-årige nyhedsvært starter som korrespondent for DR i USA den 1. august, hvor han får fast base i Washington D.C.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Det betyder, at han snart må undvære hustruen Divya Das, som er nyhedsvært på TV 2, i længere perioder.

Ægteparret kan dog glæde sig over, at de kan nyde sommeren sammen, inden de bliver adskilt.

Kim Bildsøe Lassen og Divya Das nyder i øjeblikket hinandens selskab i England, hvor de rejst over for at overvære tennisturneringen Wimbledon.

Det har Divya Das afsløret i en story på Instagram, hvor hun har delt nogle skønne billeder med sin elskede mand.

På billederne fremgår det også, at ægteparret har mødtes med et andet kendt tv-par i London, nemlig Josefine Høgh og Lasse Sjørslev, som også er bidt af tennis.

Kim Bildsøe Lassen har tidligere været korrespondent i USA for DR fra 2001 til 2005, og 20 år senere vender han nu tilbage dertil.

TV 2 har i den forbindelse meldt ud, at hans hustru, Divya Das, fra september kommer til at være mindre på skærmen end normalt, da hun kommer til at opholde sig mere i USA fremover.

Mere om: