
Det vidste vi ikke om kronprins Christian: Afslørede det på Roskilde Festival

Ligesom alle andre 19-årige fyre, var kronprins Christian også et smut forbi Roskilde Festival.
Kronprinsen var klædt i sommertøj på festivalens varmeste dag nogensinde, og han så da også ud til at have det helt store smil på.
Der var nemlig en særlig kunstner, som han var kommet for at høre, og hun skulle spille kort tid efter, at Se og Hør mødte ham til et kort interview.
Han fortalte nemlig, at han primært var på festivalen onsdag for at høre Annika, som skulle åbne Orange Scene.
Annika har det seneste år braget frem i den danske musikverden, hvor hun har taget hitlisterne og fans med storm. Nu lyder det altså også til, at hendes musik er nået helt ind i de royale gemakker.

Desværre blev koncerten afbrudt af et strømsvigt, men det så ikke ud til at ødelægge den gode stemning.
Han stod i en stor mængde af vagter og venner, og havde derfor også lidt overskud til det godt humør.
- Jeg er her for at feste, fortalte med mediet med et smil.
Om Christian skal være på festivalen flere dage vides ikke, men onsdag var altså den første dag, hvor han blev spottet.
Mange andre unge har campet i deres telte siden weekenden.
Du kan se flere billeder fra kronprinsens tur på festival herunder:
Kronprins Christian på Roskilde Festival