
Ej hvor sødt! Kong Frederik går i dronning Margrethes fodspor

Kong Frederik har en begivenhedsrig dag foran sig.
Han skal nemlig følge i sin mors fodspor, og besøge et sted, som hun har besøgt flere gange.
Fredag skal han til Vejle i forbindelse med DGI Landsstævne, som er Danmarks største idrætsfestival.
Her skal han blandt andet forbi Efterskoleholdets generalprøve på deres store show Dare2Dream, hvor han vil tale med nogle af eleverne.
Derudover besøger han også Idræt-for-alle-pladsen, hvor der foregår mange forskellige aktiviteter. Her skal han møde to pickleball-spillere.
Det er som sagt ikke første gang, at landsstævnet har besøg af de kongelige. Dronning Margrethe har lagt vejen forbi flere gange. Hun deltog blandt andet til åbningen i Aalborg i 2017, i Holbæk i 2009 og i Silkeborg i 1998.

Hvis man går længere tilbage i tiden, besøgte Margrethes far, kong Frederik den 9. også landsstævnet.
Han var på besøg i 1961, hvor det også lå i Vejle.
