4. jul. 2025
Af Marianne Singer, Christinna Braun

Yderst usædvanligt: Kong Frederik åbnede for første gang kongefamiliens private hjem i denne anledning

Kong Frederik ved ankomsten til Marselisborg Slot torsdag.
Kong Frederik ved ankomsten til Marselisborg Slot torsdag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
For første gang i nyere tid fandt en audiens sted på Marselisborg Slot, da kong Frederik torsdag modtog Ukraines Præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det er ikke sket før i nyere tid - torsdag blev der afholdt en audiens på Marselisborg Slot, kongefamiliens private hjem i Aarhus.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Det var kong Frederik, der højst usædvanligt modtog Ukraines Præsident, Volodymyr Zelenskyj i audiens i de smukke historiske rammer i anledning af præsidentens besøg i Danmark i forbindelse med den officielle åbning af det danske EU-formandskab.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-04/20250703-152136-L-3611x5416ma.jpg
Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj sammen med kong Frederik i Vestibulen på Marselisborg Slot torsdag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er normalt aldrig audiens på Marselisborg Slot, der er et privat hjem, og ejes af dronning Margrethe.

Senest BILLED-BLADET har kunnet finde en audiens på Marselisborg Slot var i 2009, da dronning Margrethe modtog nyudnævnte premierløjtnanter fra Hærens Officersskole i audiens på slottet i Aarhus.

Derfor var det på alle måder en flot gestus fra kongens side at invitere den ukrainske præsident indenfor til den officielle og højtidelige modtagelse, der fandt sted.

Udover audiensen deltog kong Frederik sammen med dronning Mary torsdag i flere begivenheder i Aarhus, der markerede Danmarks overtagelse af EU-formandskabet.

Mere om: