6. jul. 2025
Af Lærke Valentin

Rosa Lund vælter sig i kærlighed: Afslører ny og hemmelig kæreste

Rosa Lund.
Rosa Lund.
Foto: Kaspar Wenstrup
Den danske politiker fortæller glædeligt, at hun svæver på en lyserød sky - hun vil dog bare ikke røbe, med hvem hun svæver sammen med.

Enhedslisten-politikeren er smaskforelsket.

Det lægger hun bestemt ikke skjul på for tiden.

Se og Hør mødte hende på Roskilde Festival under opvarmningsdagene i sidste uge.

Her fortalte hun, at hun ikke var alene af sted i år – hun havde derimod en kæreste, som rendte rundt et sted på pladsen.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

– Der er jo altid en fase, hvor man dater hinanden og ikke andre, men hvor man ikke er kærester. Vi har haft titel på i halvanden måneds tid, siger Rosa Lund til Se og Hør.

Selvom hun gerne fortæller om sin nye kæreste, vil hun dog ikke røbe hans identitet. Kæresten ønsker nemlig at være anonym så længe som muligt, og det ønske respekterer hun.

Rosa Lund er bestemt ikke den eneste kendis, som var på Roskilde Festival i år.

I galleriet herunder kan du se alle de kendte par, som blev spottet:

Se billederne: Her er alle de kendte par til årets Roskilde Festival

Mere om: