6. jul. 2025
Af Catja Klarskov

Er kongefamilien rejst på privat sommerferie? Så længe varer den

Kong Frederik, prinsesse Isabella, dronning Mary, kronprins Christian, prinsesse Josephine og prins Vincent. 
Kong Frederik, prinsesse Isabella, dronning Mary, kronprins Christian, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Foto: Hanne Juul.
Sommeren er på sit højeste, og det betyder, at kong Frederik muligvis er rejst på en privat sommerferie udenlands.

Sommeren er på sit højeste, og danskere i hobetal ferierer i disse uger både inden og udenfor landets grænser.

Feriestemningen har muligvis også indfundet sig hos kong Frederik, der i hvert fald fra i dag og i den kommende uge ikke befinder sig i Danmark.

Det fremgår af den kongelige kalender, hvor det oplyses, at kronprins Christian er indtrådt som regent i kongens fravær.

Kronprins Christian vil være regent af Danmark fra den 6. juli til og med den 13. juli, og dermed ved vi med sikkerhed, at kong Frederik ikke er i landet til at varetage sine royale pligter.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Vi kan kun gisne om, hvorfor kong Frederik befinder sig udenlands, men da kongen ikke har opgaver i arbejdsøjemed skrevet i den kongelige kalender, er der en åbenlys sandsynlighed for, at han - og muligvis også dronning Mary - ferierer udenlands i den kommende uge.

Det er dog kun spekulationer, og det eneste, vi med sikkerhed kan udlede fra oplysningen i den kongelige kalender, er, at kronprins Christian i den kommende uge muligvis må trække i arbejdstøjet i sin fars fravær.

Frederik vil være udenlands i den periode, kronprins Christian er indtrådt som regent i hans fravær.

Mere om: