6. jul. 2025
Af Luise Marie Bekker, Marie Krakau

Bodil Jørgensen genforenet med datteren: Det er godt, at hun bare er her

Bodil Jørgensen sammen med datteren Rigmor.
Bodil Jørgensen sammen med datteren Rigmor.
Foto: Mikael Rieck
Bodil Jørgensen har fået datteren hjem efter et år i udlandet. Søndag var de sammen til en stor dag i Cirkusrevyen for dem begge.

Søndag var både Bodil Jørgensen og datteren Rigmor til stede ved Cirkusrevyens traditionsrige halvvejsfest, der markerer, at sæsonen er halvvejs undervejs.

Da BILLED-BALDET mødte mor og datter var det en glad duo der troppede op. Bodil Jørgensen og Rigmor har måtte undvære hinanden i knap et år, da Rigmor har været på udveksling i Firenze i Italien. Men for to uger siden kom Rigmor hjem til Danmark igen.

Og det var tydeligt, at Bodil Jørgensen var lykkelig for, at hun var blevet genforenet med datteren.

- Det er godt, at hun bare er her, sagde hun med stor glæde i stemmen.

- Hun havnede hos en fantastisk familie, fortalte skuespilleren, der ligeledes fortalte, at hun og familien havde været nede at besøge hende.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Rigmor sælger programmer i Cirkusrevyen, hvor hendes mor er på scenen sammen med Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Mads Knarreborg og Magnus Haugaard. Og hendes italienske udveksling kommer i den grad holdet på revyen til gode. Det fortalte Bodil Jørgensen, der afslørede, at datteren havde lovet at bage tiramisu til alle i teltet på Bakken.

Rigmor er under sin udveksling blevet dygtig til italiensk, og sproget kan hun blive ved at udvikle, når hun efter sommerferien starter i gymnasiet på Aurehøj.

Her skal hun også udvikle sit musikalske talent. Rigmor spiller klaver, og havde endda sit eget med på udveksling.

Mere om: